Skip Navigation Links
Støt vores sponsorer

Svømning i multiatleterne 

Svømmetræningen for voksne hos multiatleternes er rettet mod tre niveau; begyndere, lidt bedre og øvede. Der er også plads til atleter. som ønsker at motionsvømme eller at træne op til åben vand konkurrencer. Vi er en triatlonklub, så nogle aftener vil progarmmet være åbenvandøvelser i svømmehallen.
 
Der er et fast program for svømmetræningen til hver uge. Der er ikke to ens svømmere, så du vil givetvis af og til få individuelle øvelser, som netop du skal arbejde med. Vi laver ingen decideret landopvarmning inden svømning. Det er en sædfølgelighed, at alle uden undtagelse skal under bruseren, inden de hopper i vandet.

Vi har svømning på følgende dage

 Dag  Tid  Sted  Kommentar
 Mandag  19.30-20.30  Vitaskolen  Opstart efter sommerferien d. 19. august
 Mandag  20.30-21.30  Vitaskolen  Opstart d. 19. august
 Onsdag  20-21  Vitaskolen  Opstart efter sommerferien d. 28. august
Torsdag  19:45-21  UCSyd  Grundet  reparation af bassin har vi forventet opstart d. 4.januar 2024
 Lørdag  08-09  Vitaskolen  Opstart efter sommerferien d. 17. august
 Lørdag  09-10  Vitaskolen  Opstart d. 17. august
 
Der kan være træner på om mandagen, mens der er livredder på de øvrige dage. Du kan altid spørge livredderne om råd og vejledning i svømning, men de styre ikke svømningen. Det må I selv klare.

Der er et niveauinddelt svømmeprogram, der stort set følger samme struktur; nemlig:

  1. Indsvøm.
  2. Tekniktræning.
  3. Udholdenhed, fart eller begge dele.
  4. Funktionel styrketræning.
  5. Udsvøm.
Svømmeprogrammerne er niveauinddelt på den måde, at antallet af gentagelser i programmet varierer til begyndere, lidt øvede og øvede, laver. Vi henter inspiration til svømmetræningen hos Paul Newsome fra Swim Smooth.
 
Udstyr - hvad skal du have med til træning i svømmehallen:
  1. Badetøj; undgå shorts og bikini. Badebukser og badedragt er langt at foretrække. Husk også håndklædet.
  2. Svømmebriller; Du skal have hovedet ned i vandet, så svømmebriller er uundværlige.
  3. Drikkedunk; Du sveder altid, når du arbejder, men du mærke det næppe i vandet.
  4. Svømmefødder; Korte svømmefødder og ikke lange svømmefødder, som bruges til dykning.
I svømmeprogrammet og i vores kommunikation gør vi brug af mange forkortelser og lidt indforstået svømmejargon (vi udvider listen løbende):
Forkortelse Forklaring
Indsvøm Opvarmning, hvor selv kan vælge svømmeart. Intensiteten er indledvis lav.
SS Sammensat eller almindelig crawl.
6/3/6 6 benspark på højre side efterfulgt af 3 armtag og så 6 benspark på venstre side.
 6/1/6  6 benspark på højre side efterfulgt af 1 armtag og så 6 benspark på venstre side.
Torpedo Ligger så strækt og plant i vandt som muligt. Du kommer fremad ene og alene ved hjælp af crawlben. Det gælder om at være lang.
Højre/Venstre Benspark kun på højre eller kun på venstre side.