Hej
Vi har netop afholdt klubmesterskab i åbenvandsvømning. Oliver Mølby og Lizette Nikolajsen vandt hos herre og damer i henholdsvis 10:48 og 12.05. Stort tillykke. Begge blev slået i den åbne konkurrence af Mads og Nanette fra EUT/etom. Der var 26 atleter til start og alle gennemførte. Nogen gik hjem med højt humør, mens andre erkendte, at det havde været en meget lang sommer.
August måned er opstart næste halvårssæson. Vi starter svømning indenfor onsdag d. 15. august klokken 20.00. Bemærk at svømning torsdag er forsvundet ud af vores program. Jeg har lovet at rette en henvendelse til svømmeklubben for at høre, hvilke muligheder vi har for at komme til alligevel. Tirsdagens cykeltræning er på vej. Her skal I holde øje med opslag i Facebookgruppen. Der sker først noget med løb, når vi kommer ind i september.
Inden da kan du sagtens for styret din løbelyst. Multiatleterne plejer at sætte et gevaldigt aftryk på Esbjerg Stafetten med rigtig mange tilmeldte. Klubben betaler tilmeldingen på den ene betingelse, at du stiller op i klubtøj. Esbjerg stafetten er d. 21. august og sidste tilmelding er d. 11. august. Det er snert på.
Klik her for at tilmelde dig til stafetten. Der er garanti for en god stemning.
DGI afholder d. 26. august en cross triatlon ved Nysø. Multiatleterne skal stå for skiftezonen, så klubben er allerede derude. I kan læse mere om stævnet og tilmelder jer nedenfor. Hvis I skriver
Nysø i rabatfeltet, så får I 75 kroner i rabat på tilmeldingen.
Klik her for at læse mere plus tilmelding. I må meget gerne invitere andre med og fortælle dem om rabatkoden.
Sidst men ikke mindst så er der åbnet for tilmelding til jubilæumsfesten d. 6. og 7. oktober. Festeudvalget har lavet et program fyldt med aktiviteter og super tilbud. Stor tak til Marianne, Thomas og Michael for det forrygende arbejde, som I harlagt for dagen. Det bliver en stor succes.
Klik her for at læse mere og for at tilmelde jer.
Vi ses derude
Kurt
Stolt formand for multiatleterne