Klubben skal have en en ny vision, da har vi gennemført vores nuværende version; Vi vil samle byens trialonklubber i en klub og kun en klub. Bestyrelsen har indledningsvis under vejledning fra DGI valgt at fokusere på følgende områder:
- Værdier.
- Vision.
- Strategi
- Bestyrelsen.
Bestyrelsen arbejder løbende med de nævnte punkter. Har I forslag eller kommentarer til overnævnte punkt, så send en mail til formand@multiatleterne.dk
Værdierne i en klub er grundlaget, der bringer medlemmerne sammen i klubben. Bestyrelsen fandt i første omgang frem følgende værdier:
- Plads til alle hele livet (tidligere dyrk din idræt hele livet).
- Alle bidrager til fællesskabet (klubben er til for dig og det er sjovere, når vi er flere sammen).
- God og åben kommunikation.
Vores første møde i bestyrelsen resulterede i følgende forslag til en kommende vision for klubben; nemlig
Skabe fællesskab på kryds og tværs af forskellighederne
Bestyrelsen pegede på følgende redskaber i strategien, som skal ligge til grund for arbejdet frem mod den nye vision:
- Bedre kommunikation
- Sociale medier
- Hjemmesiden (vi kan få et digitalt tjek fra DGI's specialist på området)
- Introaften og indslusning af nye medlemmer i klubber.
- Spørge medlemmerne om hvad de hver især godt kunne tænke sig at hjælpe med.
Et generationsskifte i bestyrelsen er en oplagt mulighed for at omlægge både selve bestyrelsen og bestyrelsens arbejde. Bestyrelsen pegede på følgende områder:
- Ungdom (eller yngre medlemmer).
- Repræsentanter fra hver aktivitet f.eks.
- Svømning
- Indendørs
- Open Water (hele året rundt sammen is-svømmerne...)
- Løb
- Cykling
- Fest og Events
- Fordeling af medlemmerne i bestyrelsen på forskellige parametre bl.a. køn.
- Bestyrelsen skal fokusere på ledelse frem for drift.
- Antal medlemmer af bestyrelsen.
En bestyrelse skal styre og udvikle klubben frem for at drifte klubben. I øjeblikket fylder driften af klubben for meget på bestyrelsesmøderne. Der er 2+1 ledige pladser i klubbens ledelse. I skrivende stund er det en bestyrelsesplads, en suppleant og så Kurts formandspost. Kurt er åben overfor at fortætte i bestyrelsen eller stille sig til rådighed som vidensperson for den kommende bestyrelse.
Bestyrelsen har næste møde medio februar med mindre bestyrelsen aftaler andet. Den nuværende bestyrelsesformand vil personligt meget gerne have, at vision og værdier bliver et tema på generalforsamlingen.