Der skal indledningsvis lyde en kæmpe tak til Tanja og Jannie, som kunne overgive sig 100% i Lasses vold. I to var mere end prikken over i'et. Lasse afmystigfiserede hypnosen og fortalte, at deltagerne i hyponosen er ved bevisthed. Det bekræftede Tanja efterfølgende; alligevel fald hun i søvn på kommando.
Lasse snakkede rigtig meget om en John, som sidder bagerst i vores hjerne og styrer eller rettere begrænse os i vores adfærd, som han får lov til.
I nogen situationer er det godt med en John bagerst i hjerne, men i situationer med en tillært fobi, så skal man have koblet John af eller lært, at situationen er ufarlig; ingen er født bange for edderkopper; slet ikke danske.
Hvis jeg skal pege på tre ting, som jeg har med hjem; bortset fra afmystigfiseringen og fantastik aften, så er det:
- Vi er egentlig allerede ret gode til selvhypnose; nemlig under træning og komkurrence netop at komme i tilstanden, hvor ens fulde opmærksom er fokuseret på det som er vigtigt f.eks. finde og holde det for dig rigtige tråd i pedalerne.
- Undlad at svare "det vil jeg prøve på" eller "det vil jeg forsøge". Nej - sæt dig for at gøre det som du har fået besked på eller sagt til dig selv. Ellers sig fra.
- Vi lader os nemt narre af vores forventninger eller forhåndsviden.
Efter showet\foredraget fortsatte den gode stemning godt hjulpet på vej af kage og kaffe. Vi fik endelig hyldet Lone Christensen som årets atlet 2018. Lone kvitterede på opfordring med en kort fortælling om hendes Hawaiian Ironman.