Skip Navigation Links
Støt vores sponsorer
Lad mig indledningsvis slå fast, at vi bare har mange gode tilbud i den nærmeste fremtid; nemlig
 
  1. Klubmesterskab i enkelt start tirsdag d. 11. september; der er plads til alle.
  2. Fælles tilmeldingen til crossløb hen over vinteren er åbnet. Der er rabat at hente.
  3. Tilmelding til jubilæumsfesten.
  4. Challenge Herning 2019 til medlemspris; nogle har fået en gratis billet ellers 800 kroner (måske et plus et gavekort til 300 kroner)
  5. Svømning om torsdagen og livredderprøver.
Der er nok mere, som jeg så vil fortælle jer om i løbet af den næste månedstid.
 
Det er altid en festlig aften, når vi brænder klubmesterskabet i enkeltstart af fra Siloen i Guldager. Det hele starter med en briefing klokken 17.30, men hvis det kniber med tiden, så fixer arrangørerne sikkert dette. Jeg deltager og har husket mine cykellygter. I kan læse mere her.
 
Vi laver igen i år sammen med andre klubber i det Sydvestjyske og DGI en serie crossløb gennem vintersæsonen. Der er 9 løb og dermed cirka 1 løb hver tredje uge. Det er altid lørdag klokken 11.00 og du kan vælge mellem 3 distancer 2½, 5 eller 7½ kilometer svarende til 1, 2 eller 3 omgange. Der er mulighed for at skifte distance, hvis udfordringen enten er blevet lille eller for stor. Ruterne er forskellige, så det er ikke til sige på forhånd. Hvis du er i tvivl, så en af de "gamle". Der er altid en tredje halvleg. Med risiko for at blive bøvet-ud, så kunne vi skifte kagen ud med sandwich...
 
Hvis du tilmelder dig via fællestilmeldingen, så koster hele løbsserien 150 kroner. Børn på 10 år eller yngre deltagere gratis. Du skriver blot navn og alder på dine børn i bemærkningsfeltet på din tilmelding.  I skrivende stund er vi 24 tilmeldte; fantastisk, men vi skal være mange flere. Klik her for at tilmelde dig til crossløb.
 
Michael, Thomas og Marianne har skruet et program sammen til vores jubilæumsfest, der byder på lang lørdag med længe åbent. det hele starter tidligt lørdag d. 6. oktober og slutter op på formiddagen d. 7. oktober. Det er meget forskelligt fra, hvad vi tidligere har prøvet. Klik her for at se programmet og tilmeld dig.
 
Challenge Herning 2019 bliver et klubarrangement i lighed med i år. Majbritt Gynthersen er tovholder i heppezonen og tilmeldingen er åben. Sidste års heppere og deltagere har fået et gratis tilmeldingen, mens øvrige klubmedlemmer kan tilmelde sig for 800 kroner frem til 30. september. Du sparer 600 kroner. I skriver til mig, hvis I har brug for en rabatkode. Vi er 12 tilmeldte allerede nu. Det bliver så godt og så kan du kickstarte træningen med en enkeltstart nu på tirsdag...
 
Vi får svømning om torsdagen. Indtil videre hver anden torsdag og opstart, når jeg har lavet en aftale om livredning frem til november. Vores livredderbeviser skal vi have fornyet hvert år. Det betyder, at vi i den nærmeste fremtid har to livredderprøver på henholdsvis UCSyd og på Vitaskolen. Vi har sendt to livreddere på orlov; en hos Dronningen og en anden med tyk mave, så vi mangler livreddere. Der kommer datoer i den nærmeste fremtid.
 
Til slut skal jeg vil fremhæve et par sportspræstation, som vores medlemmer præsterede i slutningen af august. Lone Christensen vinder sin aldersklasse ved Copenhagen Ironman og kvalificerer sig til Hawaii. Chiin bliver nummer 4 ved VM i lang duatlon i Zofingen og flere af vores unge medlemmer i EUT opnår både første, anden og tredjepladser ved i deres aldersklasser og samtidigt gør de en god figur ved både nordiske mesterskaber og ved relay (en intens stafet med ultra korte distancer).
 
Vi ses derude.
Kurt
Formand for multiatleterne