Skip Navigation Links
Støt vores sponsorer
Det er mig en fornøjelse at indkalde til den ordinære generalforsamling i multiatleterne. Generalforsamlingen er d. 9. marts 2021 kl. 19.00 i Gjesing Fritidscenter. Der skal nok være både kaffe, kage og vand til alle. Vi tager forbehold for eventuelle Covid19-restriktioner, der kan udskyde afholdelsen yderligere.

Vi står i en udfordrende situation, da både Flemming og Majbritt trækker sig fra bestyrelsen. Samtidigt ønsker Lene, at vi finder en afløser. Michael og Hanne, der i dag er suppleanter, er parate til at indgå i bestyrelsen. Marianne ønsker genvalg som kasserer. Vi skal i udgangspunktet finde mindst 3 kandidater. Vi har heldigvis fået en måned ekstra til at finde kandidaterne. Det er min plan at lave stillingsopslag, så de nye medlemmer af bestyrelsen ved hvad de går ind til.

Vi skal også se på mulighederne for fremover at kunne afholde generalforsamlingen online. Det kræver en ændring af vedtægter. Der er hjælp at hente fra både DGI og DIF.

Dagsorden til den ordinære generalforsamling er:
  1. Valg af dirigent og referent
  2. Bestyrelsens beretning.
  3. Fremlæggelse af regnskab.
  4. Fremlæggelse af kontingentsatser til godkendelse.
  5. Fremlæggelse af foreningens budget til godkendelse.
  6. Indkomne forslag.
  7. Valg af formand (i lige år).
  8. Valg af kasserer (i ulige år).
  9. Valg af bestyrelsesmedlemmer uden portefølje (2 i lige år og 1 i ulige år).
  10. Valg af to suppleanter til bestyrelsen (hver år).
  11. Valg af 1 revisior (hvert år).
  12. Valg af 1 revisiorsuppleant (hvart år).
Til sidst, men ikke mindst god jul.

Hilsen
Kurt
Formand for multiatleterne